Vi vil gå i parterapi

I den første samtale undersøger vi, hvorfor I er kommet, og hvor I ønsker at komme hen med et parterapiforløb.

 

Den anden samtale er typisk en individuel samtale med hver af jer.

Forskning i parterapi peger på, at den individuelle samtale bidrager til et mere fokuseret og effektivt forløb.

Parterapi kan være en mulighed for at vende konflikter til vækst og forandring. Det kan også være med til at forebygge konflikter. Og give jer en indsigt i jer selv og hinanden.

Hvis I har besluttet at jeres veje skal skilles, kan parterapi være en hensigtsmæssig måde at afslutte et forhold på – og – hvis I har børn – skabe det bedste rum for jeres børn at leve i og vokse med den nye situation.

 

Mønstret

Vi vil i den første samtale have fokus på, hvad der bringer jer – hvad i håber på – og hvad det er for et mønster, der forhindrer jer i at have de gode kontakt, den trygge samtale, eller intimitet og forbindelse.  I vil bekendtskab med den Bro, der forbinder jeres verdner, og som I skal krydse for at tage på besøg i hinandens nabolag. I vil blive skarpere til at mærke, hvordan Rummet er imellem jer. Det rum, som I lever og ånder i – og som I kan gøde, når I har det rart. Og forurene, når noget bliver svært. I vil få mere opmærksomhed på, hvordan det er imellem jer, når i faktisk har kontakt. Og igen allervigtigst: At vi allerede i den første samtale får klarlagt, hvad det er for et mønster, der spænder ben for, at i har ordentlig kontakt, sådan at i kan nå at få øje på det derhjemme.

Fordi: Det allervigtigste er det, der sker mellem terapien – at i bevæger jer – og kommer videre fra det udgangspunkt, der bragte jer til parterapi.

 

Rejseplanen

Forandring tager ofte tid. Vi bygger ikke Rom på én dag. Men vi skal gerne efter den første samtale være klar over, hvordan I bedst muligt kan rejse sammen – og i hvilken retning jeres rejse går. De fleste par har god gavn af et forløb. Et forløb behøver absolut ikke nødvendigvis være langvarigt – men det er afgørende, at de første par samtaler bringer jer i retningen af det, i gerne vil, og forudsætningen for dette er at have en optimal ramme.  Hvis i vælger at starte et forløb, planlægger vi ved den første samtale de tre næste samtaler. Så er jeres tid og penge er bedst givet ud.

Den første samtale varer halvanden time. Typisk vil den anden samtale være en individuel samtale med jer hver.

 

Individuel samtale

Formålet med den individuelle samtale er, at jeg kan forstå jer bedre hver især – hvad i kommer fra, hvordan jeres erfaringer med tætte relationer har været gennem livet, og hvilke særlige begivenheder, der har farvet jeres liv – og også jeres parforhold.

Efter de individuelle samtaler har jeg – og vi – de bedste forudsætninger for at vide, hvordan parterapien skal forløbe.

Læs mere om min arbejdsform under https://lonealgotjeppesen.dk/eft/

 

Forløbet – og hvad virker?

Et forløb behøver  ikke nødvendigvis være langvarigt – men det er afgørende, at de første par samtaler bringer jer i retningen af det, i gerne vil, og forudsætningen for dette er at have en optimal ramme.

Vi ved, at især for par, der oplever sig fastlåst, har hyppige konflikter eller begyndt at have parallelle liv,  er det allervigtigste i parterapien at “holde momentum”. Det vil sige at have hyppige aftaler (ugentligt/hver 14. dag) i en periode frem for at have en række aftaler spredt henover flere måneder. Dette er primært fordi, at par i krise selvfølgelig også efter parterapiens start vil opleve rå og svære situationer og konflikter, og jo hurtigere de bliver nedtrappet og kontakten bliver genetableret, desto større sandsynlighed er der for at begge parter kan bevare håbet.

 

En hel dag – ParIntensiv

I har også mulighed for at komme en hel dag. Det kalder jeg ParIntensiv. Det kan fx være relevant, hvis I har et bestemt tema, i gerne vil gå i dybden med. Det er også en mulighed, hvis i kender hinanden og Den Anerkendende Dialog og vil give jeres relation og jeres rum en dag med intensiv fordybelse. Sådanne dage vil bestå af 2½ timer om formiddagen. En frokostpause for jer selv. Og at i kommer tilbage og fordyber jer i yderligere 2½ timer. ParIntensiv kan være et godt alternativ til et længerevarende parterapiforløb eller en ideel start på et forløb.

Se mere under “Kurser for par”

Praktisk information

Parterapi er en af drivkræfterne i, essensen af og formålet med Dansk Parterapeutisk Institut.

Parterapi kan både være et forløb eller ParIntensiv, som er en hel dag blot for dig og din partner – se mere her:

https://lonealgotjeppesen.dk/kurser-for-par/

  • Parterapi hos Lone Algot Jeppesen

    75 min.

    1.900,-
  • Parterapi hos Marie Louise Rimestad

    90 min.

    1.700,-
  • Parterapi hos Christina Ditlevsen

    90 min.

    1.700,-
  • Parterapi hos Anne Lippert

    90 min.

    1.700,-

Kontakt mig, hvis I er interesserede i at høre nærmere om, hvordan jeg kan guide jer videre.

Kontakt Lone Algot Jeppesen for yderligere information