Utroskab – hvordan kan parterapi hjælpe jer videre?

Utroskab – hvordan kan parterapi hjælpe jer videre?

Parterapi utroskab

Der kan være mange grunde til at et den u-inviterede gæst, som utroskab er, kommer ind i et parforhold. Årsager til utroskab kan være fordi den ene er på vej ud af parforholdet. En måde at tackle savn og længsler på. En måde at finde ud af parforholdet på, ved at sammenligne med noget andet. Lyst og begær. Forelskelse. Bekræftelse. Utroskab kommer sjældent alene. Ofte kommer det sammen med løgne, med at en anden får noget, man selv har savnet, usikkerhed i forhold til andre, hvem ved det. Der er sjældent en god timing for utroskab.

Parterapi utroskab – når skaden er sket

Utroskab fører ofte til skader i parforholdet, fordi det, der skulle være den trygge havn, kan blive forbundet med usikkerhed, vrede, raseri. Og til en uvished om, om vi kan regne med den anden? Er du der for mig? Kan jeg overhovedet stole på andre. Med utroskab sker der en skade på det tætteste og tryggeste bånd – og vi ved noget om, at de par, der kan lykkes med at reparere de skader, der er sket, og fortryde den usikkerhed og smerte, den har påført, de klarer sig igennem utroskabet. Det er væsentligt, at den utro part kan udholde at høre og at mærke, hvilken betydning utroskabet har haft for partneren. Ingen af os ønsker at se og mærke vores partner lide, men lige præcis her kan det være vigtigt at udholde at mærke hvilken betydning utroskabet har haft for den anden. Men det er også helt centralt, at den der har været udsat for utroskabet, kan begynde at mærke en tillid til partneren, og på sigt, at den anden får lov til at trøste og være tilstede bag om vreden lindre de sår og skader, der er kommet.
På sigt kan parret måske begynde at se på, hvad der var af udfordringer mellem dem også før utroskabet kom ind i parforholdet.

Fordi utroskab handler sjældent om, at vi vil væk fra den anden, men at vi gerne vil væk fra den, vi kan se, vi er blevet sammen med den anden.

Og lige såvel handler det også kun sjældent om, at vi ønsker at komme hen til en anden – men vi kan ønske at komme i retningen af den vi kan se os selv blive sammen med den anden. Mange par i vesten har i dag flere ægteskaber i løbet af et liv. Med utroskab er jeres første ægteskab slut. Og i skal sammen tage stilling til, om I ønsker at starte et nyt ægteskab – sammen med hinanden. Og hvad det skal indeholde!

Hvordan kommer I videre?

Læs mere om parterapi ved Lone Algot Jeppesen

Læs om mine parkurser

Læs om ParIntensiv – en hel dag til fordybelse, læring og udvikling