25 mar Sammen – på afstand – hvordan gør v(i)?
Sammen – på afstand – hvordan gør v(i)?
I krig … derhjemme
På de sociale medier florerer for tiden et på mange måder klart og rørende budskab:
Dine bedsteforældre blev bedt om at gå i krig – du bliver bedt om at blive hjemme. Det kan du godt klare!
Enkelt og tydeligt … og så alligevel. For nogle kan det være en lettelse og en lise at holde sig lidt på afstand.
For andre er det en kamp, der hiver og flår i tilknytningens tentakler.
Mange parforholds konflikter opstår netop på baggrund af fundamentale uenigheder om nærhed og distance.
- HVOR meget skal vi være sammen?
- HVORFOR har du brug for at trække dig?
- KAN du give mig lidt plads?
Og den tilknytningsbetydning de forskellige behov for nærhed og distance kan have, bliver hurtigt oversat til:
- Hvad betyder jeg for dig?
- Vil du overhovedet mig?
- Lytter du til mine behov for plads og afstand?
De mønstre og konflikter, vi kan komme ind i som par, lader sig ikke nødvendigvis slå ud af Corona – tværtimod. Denne særlige og usikre tid vi er i nu, kan vække både sårbarhed og frustration, og det kan have en høj pris at være fastlåst i det for længe.
Derfor sender jeg gode tanker i alles retning – jeg håber, I finder jeres veje i det. At I har nogle gode personlige og faglige fællesskaber at række ud efter.
Vi er her i hvert fald stadig. På afstand. For behovet for supervision, parterapi, undervisning og netværk, forsvinder ikke med Corona. Tværtimod har mange af os mere end sædvanligt brug for både personlige og faglige netværk at læne os ind i.
Heldigvis er der mange enkle måder at forbinde os på online – og det fortsætter vi også med hos os.
Personligt har jeg i en del år både modtaget og givet både parterapi og supervision online. Og det fortsætter jeg med. Og i stigende grad for tiden. Mange kolleger har kontaktet mig og spurgt omkring online parterapi:
- Kan man det?
- Hvordan gør man?
- Kan man skabe et trygt rum uden at sidde i det sammen?
- Kan man overhovedet lave emotionsfokuseret parterapi online?
- Eller bliver vores rolle snarere at komme med gode råd og ideer frem for følelsesfordybende og procesfokus?
Det kan også være en god idé.
Men min erfaring fra begge stole siger, at det absolut kan lade sig gøre at skabe et trygt, varmt og følelsesmæssigt rum – også online. Og jo mere transparente og forudsigelige vi er, desto mere sikkerhed og tryghed, gøder vi rummet med.
Der er nogle terapeutiske færdigheder, der i særdeleshed bliver trænet, når vi laver parterapi online. Jeg har samlet nogle af dem, jeg især igennem tiden har hæftet mig ved.
Terapeutiske færdigheder
Transparens og forudsigelighed
Vi fortæller parret hvad vi gør – trin for trin. Både teknisk (ift det program i bruger) og terapeutisk (nu går jeg lige over til din kone for at høre, hvordan det er for hende, når du deler ….. om lidt skal vi runde af, og inden vi lukker computeren, vil jeg gerne bruge et par minutter på at høre jeres tilbagemeldinger på, hvordan online sessionen var for jer idag…. jeg kunne ikke helt se på dit ansigt, hvad der skete, men det var som om, at der skete noget, da du begyndte at fortælle om, hvor isoleret, du føler dig. Kan du hjælpe mig…??? )
Reparation
Vi samler op, når det ikke lykkes at gøre det, vi sagde, vi ville – og vi beder om parrets hjælp til at finde ud af, hvornår kontakten blev brudt. Når, hvis online kontakten bliver brudt, kan vi bruge det som anledning til at integrere og samle, det arbejde, parret har lavet – og reflektere det sidste tilbage, vi hørte dem sige, inden forbindelsen blev ustabil.
Cyklusarbejde
Vi integrerer det, vi gør, med parret i parrets cyklus – og vi integrerer også den potentielle tilknytningsbetydning det har, at vi ikke sidder i rummet sammen – og samler sammen hvad det kommer til at betyde for parrets mønster.
Emotionel responsivitet
Det kan online være lidt sværere at aflæse mimik og emotioner i kropssproget. Og derfor kan det kalde på, at vi er (endnu mere) eksplicitte og tydelige med, hvad der sker på vores egen inderside – og også løbende i sessionen inviterer til flere små vinduer ind til parrets inderside, sådan at vi er sikre på, at vi er med parret – hele tiden – og hele vejen.
Kathryn Rheem, en amerikansk kollega, peger også på:
Evokative responser
Fx ” hvis jeg sad i rummet med jer lige nu. Hvad vil jeg se din krop gøre….? Eller, jeg er ikke helt sikker, det er lidt svært at se her på skærmen, men det så ud som om, at du lige sank en ekstra gang. Kan vi sænke tempoet lidt…. ”
Bekræft det indlysende
“Så jeg dig lige vende ansigtet væk? Få vand i øjnene? Hvad sker der inden i, når du xxxxx”
Tålmodighed
Bed parret om at være tålmodige med dig, når du italesætter det indlysende – udelukkende for at sikre dig, at du har hørt, set og forstået, hvad der sker – også på afstand.
Afrunding
Giv tid til integration og afrunding – og til at tale med parret om, hvordan de bedst integrerer sessionen, inden de træder ind i dagligstuen igen, hvor der måske er mange forskellige familiemedlemmer og behov, der skal tilgodeses.
Måske kommer du i tanke om flere ting, der er vigtige med netop parterapi online. Og måske tænker du også på, at det at kaste sig ud i noget nyt både kan trigge usikkerhed men også aktivere din egen tilknytningstendens?
Måske kommer du i tanke om flere ting, der er vigtige med netop parterapi online. Og måske tænker du også på, at det at kaste sig ud i noget nyt både kan trigge usikkerhed men også aktivere din egen tilknytningstendens? Lad os dele erfaringer!
Jeg glæder mig meget til at se jer i virkeligheden igen – og indtil da så er jeg her – og stadig både tilgængelig, responsiv og engageret.
Mange kh fra Lone