02 okt Parterapi uddannelse
Parterapi uddannelse
Søger du et godt kursus i parterapi? Er du optaget af parforhold, tilknytning, mentalisering og emotioner?
Og vil det være dejligt med et slags landkort at navigere efter, når du arbejder med par? Kurserne tager afsæt i emotionsfokuseret parterapi og Encounter centered Couple Therapy (EcCT) – og fælles for kurserne i parterapi er, at der både er træning, undervisning og godt kollegialt samvær med andre fagfæller, der arbejder med par eller familier.
Parterapi uddannelse og kurser
Jeg hører ofte psykologer og psykoterapeuter sukke lidt opgivende, når talen falder på parterapi. Det er besværligt, kaotisk og umuligt at få parret til at mødes, siger nogle.
Og det er forståeligt, at vi som parterapeuter kommer til at gøre det samme, som de fleste par gør : at gå efter bolden og ikke efter spillet. Jeg hører også ofte psykologer og psykoterapeuter efter et af mine kurser sige, at de har fået masser af værktøjer, inspiration, forståelse og tryghed til arbejdet med par. Så savner du mere sikkerhed eller bare inspiration til dit arbejde med par, så se på nogle af de muligheder indenfor parterapi uddannelse, jeg tilbyder.
Psykologer kan få specialistgodkendt parterapi uddannelse
Er du psykolog har jeg et 2-dages specialistgodkendt kursus i parterapi. Jeg afholder også hele supervisionsdage for parterapeuter og du kan få individuel supervision i parterapi. Den 1 årige uddannelse i parterapi er en solid, inspirerende og både teoretisk og praktisk uddannelse, hvor du får et landkort at arbejde med i dit parterapeutiske arbejde og også får forskellige konkrete ideer til, hvordan du kan lave endnu bedre, fokuseret og målrettet parterapi. Parterapi uddannelsen veksler mellem kursusdage og supervisionsdage – og udover at få masser af viden, værktøjer og varme i dit arbejde med par, får du også nye kolleger og netværk til at konsolidere og udvikle dit arbejde med parterapi og som terapeut i det hele taget.