20 mar Familieterapi
Familieterapi
Familieterapi vedrører hele familien: Parforholdet er familiens vugge – og rummet imellem parret er børnenes legeplads. Også de store børns legeplads. Det, vi lægger ind i rummet imellem os som par, har en stor betydning for, hvordan resten af familien fungerer.
Parterapi er også familieterapi
Børnene mærker stemningen og musikken imellem os – de lytter ikke kun ordene, der bliver sagt. Set med de briller er parterapi også familieterapi – for familiens dynamik og system er et resultat af vores måde at være sammen på som par. Vi kan som familie også være blevet ramt af uventede belastninger og kriser – sygdom, dødsfald eller tab.
Vi kan også have en fornemmelse af bare at være blevet slidt op – eller ikke at have plejet parforholdet medens børnene kom til og voksede op, og derfor være blevet allergiske over for bestemte situationer eller adfærd. Når parforholdet ikke bliver plejet og styrket, er det mere sårbart for belastninger og udfordringer, og når parforholdet udfordres – så gør familien det også.
- Er I gode til at støtte hinanden, når det hele brænder på?
- Eller vender I jer væk ?
- Eller råbere højere?
Jeres evner som par til at støtte hinanden, er billedet for jeres børn på, hvordan de dels kan gå ud i verden – men også på, at de kan få ro, støtte og hjælp hos jer.
I mange familier er der forældre, hvor den ene bliver blæksprutte og den anden skildpadde – den ene forsøger desperat at få kontakt og har alle sanserne ude – den anden forsøger at komme væk fra skudzonen.
Og lige der, hvor vi har allermest brug for hinanden, lader vi hinanden i stikken.
En harmonisk familie er ikke nødvendigvis en familie, der undgår belastninger, men en familie, der har fået gode erfaringer med at støtte hinanden – og kan vende sig imod hinanden i stedet fra væk fra hinanden.
Fordi det vi kan dele – kan vi hele!